Enya: Kom og tag træskoen fra mig, hvis du kan :-)

Da vi i sin tid valgte at få en wheaten, skyldes det først og fremmest, at vi ønskede en hund, der var lidt større end vores tidligere hund, men samtidig skulle den ikke være for stor.
Vi mødte racen på en udstilling, da vi stadig havde westien Rolf, men faldt for denne smukke terrier.
Vi gik straks i gang med at læse om racen og tale med folk, der havde racen. Den bliver omtalt som en mere mild og rolig terrier. Ud fra det vi hørte og så, besluttede vi, at vi ville have en wheaten, når vores elskede Rolf ikke levede længere.

En wheaten er en mellemstor hund. Det er en glad, godmodig og børnevenlig hund, som er meget hengiven overfor sin familie. Den er legesyg, fuld af energi og kræver en del motion og anden aktivering.
Mange wheatens har stor glæde af, at deres ejere sørger for at lade dem deltage i lydighed, spor, agility, Nose Work og andre former for hundesport.

Inden man vælger at få en wheaten, er det yderst vigtigt, at man er klar over og indforstået med, at racen kræver en hel del pelspleje. Pelsen skal børstes helt igennem mindst en gang om ugen.
Det skal Ikke kun ske, for at man selv kan nyde synet af en smuk hvedefarvet og velplejet hund, men for at undgå at hunden får filter i pelsen. Det kan være smertefuld at få redt filterne ud.

En wheaten skal vaskes og klippes med passende mellemrum for at pelsen forbliver smuk, silkeblød og skinnende.

Til gengæld fælder en wheaten ikke, så man har ingen hundehår på gulvet, i møblerne og på tøjet.

Racen er i bund og grund en sund race, men vi har alligevel valgt at DNA teste vores hunde. Der er en del forskellige meninger blandt opdrættere om det er nødvendigt. Der er ingen krav om disse test, derfor bliver evt. resultater ikke automatisk registreret på hundens stambogsnummer i Dansk Kennel Klub i lighed med f.eks. HD-status.
Vi mener dog, at hvis man har valgt at teste, må man også handle derefter. For vores vedkommende betyder det, at Connor ikke vil blive brugt i avl, da det viste sig, at han er dobbeltbærer af DM.
Vi kan anbefale at man altid spørger om tæven og hanhunden er testet for ovenstående og om mindst en af dem er testet fri.
HD-status vil være registreret på hundens stambogsnummer i Dansk Kennel Klub, så det kan man selv tjekke.

Forklaring på disse forkortelser er følgende:

PLN (Protein losing nephropathy) er en nyrelidelse med proteintab via nyrerne. Symptomer kan være: opkast, diarré, drikker og tisser meget.

DM (Degenerativ myelopathi) er en langsomt fremadskridende lidelse i rygmarven, der medfører lammelse og manglende kontrol over bagben/bagpart. Selvom sygdommen ikke er forbundet med smerter, ender den altid med aflivning på grund af den manglende førlighed. Hvis sygdommen kommer i udbrud, vil det ske, fra omkring 8 års alderen eller senere.
Hunde der er testet enkeltbærer af DM, vil ikke selv blive syge, men kan give genet videre til deres afkom.
Det samme gør hunde, der er testet dobbeltbærer. De kan også selv blive syge og dermed ende med at blive aflivet. Det er heldigvis ikke altid at de bliver syge.

RPB4 (Microphthalmia) er kort fortalt en sygdom, der kan resultere i at tæven føder hvalpe med defekte øjne, der resulterer i blindhed.  

Locus-B (Brun næse) Denne test er for at sikre, at hunden ikke bærer på et gen, der kan give afkommet en brun næse. Et af kendetegnene på en wheaten er deres store sorte "lakrids" næse. Men når det er sagt, så ændre en brun næse ikke på hundens gode egenskaber. Kun i forbindelse med udstilling, er det et problem.

HD (Hofteledsdysplasi) er betegnelsen for en sygdom hvor lårbenshovedet og hofteskålen ikke passer sammen som de skal. Der opstår løshed i hofteleddet, som kan udvikle sig til smertevoldende slidgigt. HD er en arvelig lidelse. Efter røntgenbilleder af hofterne tildeles hunden en HD-grad fra A-E. Hunde med HD-status A eller B betragtes som HD fri og kan umiddelbart benyttes i avl.